Tilbage i år 1988 åbnede Peters Auto for første gang.

Peter overtog et møbelværksted, som blev omdannet til et mekanikerværksted. Senere rykkede Peter butikken til Nyborg Autoporet og til sidst flyttede værkstedet i 2002 til det tidligere bogtrykkeri, hvor vi bor i dag.

Byens mester hed Peter og derfor lå det lige for at kalde forretningen for Peters Auto.

I Nyborg har de altid været godt kørende og det var blandt andet fordi, at hos Peters Auto, blev alle ansatte oplært i at kræse om bilerne og altid sørge for, at folk blev sendt glade og tilfredse ud af porten. Det bar frugt og gjorde Peters Auto til byens førende autoværksted.

Peters Auto blev opkøbt i 2015

Efter mange travle år hos Peters Auto, trængte Peter til at trække sig tilbage fra ledelsen. Han ville gerne bevare kontakten til butikken og de mange trofaste kunder, han ønskede stadig at være en del af det. Simon Jørgensen fra Odense købte bygningerne indeholdende Peters Auto og ansatte både Peter og de øvrige ansatte i den nye virksomhed med det gamle navn. Simon Jørgensen satte sit præg på forretningen og gjorde en kæmpe indsats for at optimere alt fra værksted, værktøj, bygninger, medarbejderstab til virksomhedens strategi. Desuden udvidede han virksomheden for at kunne håndtere endnu flere biler.

Navneskift i 2019

Nu er der gået 4 år, og Simon Jørgensen har efterhånden sat så stort og markant et præg på forretningen igennem en årrække, at han kan tillade sig at skifte navnet til det, som mange vil mene falder helt naturligt.

Derfor bliver Peters Auto til Simons Auto

Stadig det samme

Selv om forretningen skifter navn fra Peters Auto til Simons Auto, så er navnet det eneste, som er forandret. Samme høje kvalitet, samme ansatte. Men ambitionen er at blive endnu bedre, og håbet er, at navneændringen kan være med til at tage Simons Auto til helt nye højder her i Nyborg.

Det hele handler om kvalitet og god service. Og det får du hver gang du kommer på besøg med din trofaste, 4-hjulede ven.

Simon Jørgensen
Indehaver, Simons Auto